Om Stenbukken bruges bl.a følgende ord:
Ambitiøs; Realistisk; Resultatorienteret; Struktureret; Pessimistisk; Klatrer langsomt op til toppen; Målrettet; Autoritær; Lederskab; Respekt for autoriteter og hierakier; Pligtopfyldende; Fokuserer på hvad der er ‘nødvendigt’; Organiseret; Følelseshæmmet; Alvorlig; Fornuftig; Tålmodig; Ansvarlig; Samvittighedsfuld; Integritet; Hårdtarbejdende; Langsigtede mål
Men hvorfor bruger man egentlig de ord? Hvad er essensen bag dem?
Når vi går ud af Skytten og ind i Stenbukken, kan det ikke blive mere mørkt udenfor. Dagene er så korte, som de kan blive. Dette tidspunkt på året kaldes ‘vintersolhverv’. Og der er laaaang vej til lyset herfra. Man kunne sige, at det er en stor opgave Stenbukken har – at klatre ud af mørket og op mod lyset.
Det er i hvert fald sådan Stenbukken ofte selv har det: At står i en dal omgivet af høje bjerge, der skygger for sollyset. Der er derfor mørkt i dalen – og der er lang vej til toppen af bjergene. Stenbukken ved, det bliver en udfordrende tur op til toppen og lyset, som kræver disciplin, vedholdenhed og en langvarig indsats.
Stenbukken er et dyr, der er utroligt dygtigt til at klatre op af stejle bjergsider. Den kan bevæge sig steder hen, som det ellers kun er fugle der har adgang til. Stenbukken (tegnet) ved, at den ikke er i stand til at bevæge sig højt op i luften, med den samme legende lethed som fugle ser ud til at gøre det med. Stenbukken er meget bevidst om sine begrænsninger. Faktisk er den så bevidst om dem, at den har en tendens til at være meget pessimistisk og tung i sindet. Den kan blive over-fokuseret på alle de ting den ‘mangler’. Listen over de ting man ikke kan, eller ‘mangler’ at lære, er lang hos de fleste mennesker. Men hos Stenbukken er listen ofte mindst dobbelt så lang!
Man kunne sige, at Stenbukken føler, at den har mange ‘bjerge’ den skal bestige. Og for de Stenbukke, der aldrig finder modet til at trodse pessimismen, og forsøge at bestige bare nogle af disse bjerge, kan resultatet være en oplevelse af dyb håbløshed, modløshed, utilstrækkelighed og afmagt.
Stenbukken har det med at fokusere på alle de ting i den ydre verden, der skal gøres – eller som den selv synes skal gøres. Den fokuserer på sine ambitioner – om at bestige visse ‘bjerge’ i den ydre verden. Og mange Stenbukke kæmper med disse ambitioner hele livet.
Den vigtigste kamp Stenbukken har at kæmpe, er dog ikke de ydre bjerge – men de indre. Og ét af de sværeste indre bjerge at bestige, er frygten for fiasko. Frygten for ikke at lykkes. Frygten for ikke at leve op til sit potentiale.
Stenbukken er smertefuldt bevidst om, at der er mange ting der kan gå galt på vejen op til toppen. Den vil til enhver tid kunne snuble og falde fra én af de stejle bjergsider.
Men modsat de ydre bjerge, dør vi ikke, når vi træder forkert på de indre bjerge. Vores stolthed kan blive såret, ja. Men vi dør ikke. Dét kan dog være svært at overbevise en Stenbuk om. For dét at fejle, kan næsten føles som en lille død for den.
Så selvom Stenbukken dybt ønsker sig, at klatre ud af mørket, og bevæge sig op mod solen, tættere på lyset, kan dens frygt for ikke klare turen derop lamme den, så den aldrig så meget som forsøger at bestige bjerget.
Ironisk nok er det derfor Stenbukkens frygt for ikke at kunne komme væk fra mørket ved bjergets bund, der holder den i dette mørke.
Derfor har Stenbukken brug for så mange forsikringer, den kan finde, som muligt. Og det er her dens evne til at planlægge, strukturere og organisere kommer ind i billedet.
Stenbukken er bevidst om, hvor mange ting der vil kunne gå galt under turen op til bjergets top. Så den forsøger at helgardere sig. Den lægger en plan.
I sit forsøg på at planlægge sig ud af fiasko, kan Stenbukken komme til at lægge så stort et pres på sig selv, at den bliver rigid og klynger sig fast til meningsløse regler og strukturer. Presset kan vise sig som en over-udviklet følelse af ansvarlighed og samvittighed.
Presset kan også vise sig som en særlig form for sensitivitet – overfor skyld!
Stenbukken kan have så stor en samvittighed, at den så let som ingenting føler sig skyldig, så snart den mener, at den ikke har levet op til sine forpligtelser.
De 12 stjernetegn starter i Vædderen med spørgsmålet: “Hvem er jeg”? Og Vædderen får mange svar på dette spørgsmål under dens rejse rundt i de øvrige 11 tegn.
Den har bl.a fundet frem til, at den har en krop, som må overleve (Tyren); At den har et sprog og en stemme, som den kan kommunikere med omverdenen med (Tvillingen); At den har sine præferencer og steder, der giver den tryghed (Krebsen); At den har sin egen individualitet (Løven); At den må lære ydmyghed (Jomfruen); At den konstant må balancere sine egne behov ift. andres (Vægten); At den har skygger, som må oplyses (Skorpionen); Og at den er nødt til at finde et højere perspektiv på tilværelsen, for at kunne finde en dybere mening med livet (Skytten).
Vi har stadig 2 tegn tilbage efter Stenbukken – Vandbæreren og Fisken – men der en helt naturlig ‘kulmination’, når man når til Stenbukkens tegn. Det er som om, at alle de erfaringer man kan opsamle, og forsøge at forstå, fra verden, bliver krystalliseret til en ‘form’ i Stenbukkens tegn. Og den ‘form’ er det vi bl.a kalder et ‘samfund’.
Stenbukken er, om nogen, istand til at opbygge, og sidenhen lede, nye samfund – små som store. Hvad enten det så er i form af en lokal sportsklub, hvor stenbukken sidder i bestyrelsen, eller som minister for et land eller direktør for et multinationalt selskab.
Et samfund er en struktur (Stenbukken), med et vist antal medlemmer, indbyggere eller medarbejdere, der gerne skulle give indbyggerne mulighed for at:
- Overleve (Tyren)
- Lære, opsøge viden og kommunikere frit (Tvillingen)
- Få et tilhørsforhold og ‘bygge rede’ (Krebsen)
- Udtrykke sig som individer, uafhængigt af andre (Løven)
- Finde sin rette plads i – og arbejde og tjene – samfundet (Jomfruen)
- Samarbejde og indgå partnerskaber – både romantisk og erhvervsmæssigt (Vægten)
- Nedlægge sine våben og håndtere sine skygger på en civiliseret måde (Skorpionen)
- Finde glæde, entusiasme, og et værdisæt der giver tilværelsen mening (Skytten)
Afhængigt af hvor godt Stenbukken har forstået erfaringerne fra disse 8 tegn (9 inkl. Vædderen), kan dét samfund den bygger bliver ét, der:
- ENTEN – Understøtter alle indbyggernes behov, og leder dem samlet set i en retning, der fortsat vil understøtte deres behov
- ELLER – lægger pres på og undertrykker indbyggernes behov, og får dem til at kæmpe dobbelt så hårdt for at alting, selvom det slet ikke er nødvendigt.
I sidstnævnte tilfælde, er der tale om en Stenbuk, der kun har besteget ydre bjerge, og aldrig har besteget det indre bjerg, der har at gøre med dens enorme sensitivitet overfor skyld. Den har ikke fået en forståelse for, at den har været – og stadig er – motiveret af skyld og en følelse af utilstrækkelighed – og at den derfor har bygget et samfund, som tvinger alle andre til at leve på samme umenneskelige måde, som den selv.
Én af Stenbukkens store lektioner er derfor ofte denne: At få øje på, at den projicerer sin egen skyldfølelse ud på andre mennesker – og tvinger dem til at føle samme pres, som den lægger på sig selv.
Hvis Stenbukken formår at bestige dette indre bjerg, og slippe sin egen frygt for at fejle, vil den være i stand til at tage sandt og kærligt lederskab over sit eget liv, og på samme måde være en kærlig autoritet overfor andre. For, som jeg skrev tidligere: Modsat de ydre bjerge, dør vi ikke af at træde forkert på de indre bjerge. Vi begår alle fejl. Vi laver alle bommerter. Det vigtigste er ikke, at undgå at træde ved siden af – men at fortsætte med at klatre – uanset hvor mange gange vi falder.
Du kan læse om Stenbukkens ‘spirituelle lag’ her.
Ellers kan du læse om det næste tegn, Vandbærerens, her.