Om Skorpionen bruges bl.a følgende ord:

Dyb; Dybdeborende; Kontrollerende; Kontrolleret; Udholdende; Stærk viljestyrke; Hård facade; Psykologisk sans; Transformerende; Forvandlende; Ekstrem; Sårbar; Dybe følelser; På vagt; Mistænksom; Urokkelig; Intens; Psykologisk sans; Fascineret af mørket – og døden!

Men hvorfor bruger man egentlig de ord? Hvad er essensen bag dem?

På denne tid af året er vi på vej ned i mørket – i mere end én forstand.

Der bliver mørkere og mørkere udenfor, fordi det snart er vinter. Og mørket vil kun vinde mere frem de næste måneder – indtil vi når til Stenbukkens tegn.

Men vi er også på vej ind i Skorpionens tegn. Skorpionens symbolik handler i høj grad om MØRKE.

På denne tid af året fejres flere forskellige helligdage og højtider, der har med mørket at gøre. Men flere af højtiderne handler også om død, som for mange mennesker ses som det ‘ultimative mørke’. Flere af disse højtider ser ud til at have haft inflydelse på hinanden igennem tidens løb.

Vi har “Halloween” d. 31. Oktober, som er af keltisk oprindelse, og som oprindeligt markerede en tid på året, hvor man mente at porten til dødsriget stod åbent. I moderne tid fejres den i den vestlige verden, som en fascination af det skræmmende og uhyggelige, og især uhyggens æstetiske udtryk (…nårh ja, og så også uddeling af slik til børn!).

Vi har den kristne “Allehelgensaften” d. 31. Oktober (og “Allehelgensdag” d. 6. November), hvor man oprindeligt fejrede alle de helgener, der ikke havde deres egen helgensdag. Mange af disse helgener ofrede deres liv som martyrer for deres tro. Så vidt jeg forstår, bruger den danske folkekirke dog i dag denne højtid til at mindes de, som er døde i det forgangne år.

Vi havde i gamle dage “Allesjælesdag” d. 2 November, hvor man bad for, at de sjæle, der var røget i Skærsilden, måtte kommet hurtigt ud af den igen.

Vi har “De dødes dag” d. 2. November, en mexikansk højtid, hvor man mindes de afdøde, som man siger er vendt tilbage. Man fejrer dem med mad, historier og andet, man forbinder med hvem de var, mens de levede.

Der er sikkert flere lignende højtider på denne tid af året, med fokus på mørket og døden, som jeg ikke kender til. Hvis du kender nogen, så skriv dem meget gerne i kommentarerne!

Alle disse højtider passer forbløffende godt sammen med Skorpionens symbolik. Derfor tror jeg ikke, at det er tilfældigt, at de falder sammen med den tid på året, hvor Solen står i Skorpionens tegn.

Tegnet før Skorpionen er Vægten. Og Vægtens modsatte tegn er Vædderen, som ofte ses som det første stjernetegn. Vædderen tager initiativ og igangsætter nye processer. Som jeg beskrev tilbage i foråret, sætter Vædderen en ny proces i gang, ved at stille følgende spørgsmål: “Hvem er jeg”?

Vægten giver et endeligt svar på dette spørgsmål, ved at sammenligne og afveje sig selv med andre. Vægten finder dermed ud af hvem den er, og hvem den ikke er.

Har Vædderen så ikke lært det, den skulle lære? Har den da ikke fået svar nok på sit spørgsmål? Er det ikke bare at se på hvem de andre er, og så konkludere, at “Jeg er jo mig – fordi jeg ikke er de andre”.

Dét kunne man fristes til at tro.

MEN – det er først i Skorpionens tegn, at man for alvor begynder at lære sig selv at kende.

Når det kommer til sand selverkendelse, var mødet med andre mennesker i Vægtens tegn faktisk ikke meget mere end en “kradsen i overfladen”.

I Skorpionen handler det om at gå hinsides sig selv – eller rettere at bevæge sig udover grænserne for hvem man tror man er.

For at gøre det, er man nødt til at se dybt på sig selv. Man er nødt til at konfrontere sine skygger.

Alle der har arbejdet terapeutisk med selv, ved, at dét er en meget, meget tung proces!

Processen handler om at opdage sider af sig selv, man ikke havde set – for derefter at begynde at give slip i, at de sider har magt over én. Først da kan man gå ind i den dybe forvandlingsproces, som Skorpionens tegn også er kendt for.

Det kan føles som at skulle dø – fordi man har dannet en stærk tilknytning til visse sider af ens sind. Sider, der har haft til formål at sørge for, at man overlever

Skorpionens modsatte tegn, Tyren, handlede også om overlevelse. Men her tog temaet om overlevelse udgangspunkt i hvad man kan sanse i verden omkring sig. Det handlede om at sikre sig ressurser og at skabe forudsigelighed i en uforudsigelig verden.

I Skorpionen går frygten for ikke at overleve langt dybere end den gjorde hos Tyrens tegn. Tyrens primære frygt handler om kroppens overlevelse. Men hos Skorpionen handler frygten om at blive totalt ‘udslettet’ – også på de indre planer.

Og ud fra denne frygt udspringer Skorpionens tendenser til at have en enorm viljestyrke og en hård facade, og til at være kontrollerende.

Skorpionen er nemlig enormt bevidst om, at der ligger mange ting og gemmer sig mørket. Og derfor har den en naturlig tendens til at ville kontrollere, hvad der evt kunne springe ud af mørket og angribe den.

Selvom Skorpionen er kendt for at ønske at gå ned i mørket, har den samtidig også en medfødt modstand på mørket. I takt med, at Skorpionen slipper sin kontrol og sin modstand, vil den kunne gennemgå en meget dyb indre “forvandling” – og senere kunne hjælpe andre med at gøre det samme.

Skorpionener har ofte hvad man kunne kalde en ‘sans for psykologi’. Den har en latent forståelse af forsvarsmekanismer og manipulation.

Før Skorpionen slipper modstanden på mørket, og beslutter sig for at overgive sig til en indre forvandling på et dybt plan, kan den have en tendens til udelukkende at bruge denne psykologiske forståelse til sin egen fordel. Den kan bruge den til at sikre sin egen psykologiske overlevelse – til at opretholde sin egne forsvarsmekanismer – og i visse tilfælde til subtilt at kontrollere, dominere eller endda angribe andre.

For “man ved jo aldrig hvad andre kunne finde på”!

Hvorfor tænker Skorpionen sådan? Det gør den som følge af denne psykologiske sans. Men så længe Skorpionen ikke bruger sin sans for psykologi på sig selv, vil den kun kunne se splinten i sin fjendes øje, fremfor bjælken i sit eget.

Sagt på en anden måde: Skorpionen må lære, at “det man siger, er man selv”, når det kommer til andre menneskers skygger.

Skorpionen må konfrontere sin frygt for at blive afsløret. Frygten for at andre skal se de sider ved den, som den selv kan se ved andre. Sider, den holder hemmelige for andre – og for sig selv.

Skorpionen har særlig en livsopgave med at blive gode venner med sine skygger. At forstå, hvordan den projicerer dem over på andre.

I takt med at Skorpionen lærer dette, vil den kunne hjælpe andre med at gøre det samme. Det er derfor ikke ualmindeligt, at man ser Skorpioner arbejde med mennesker og psykologi på én eller anden måde. Fx. som psykolog, terapeut, pædagog, sygeplejerske, coach, fodboldtræner, præst, konsulent, osv.

Når Skorpionen lærer at forstå sine skygger, vil den også kunne se hvor meget den har været begrænset af, ikke at turde at se dem i øjnene.

Den vil kunne se, hvor meget skyggerne har skabt falske overbevisninger om, hvem den egentlig er – men især om hvem den KAN blive, hvis den tør at træde dybere ind i mørket.

Du kan læse om Skorpionens ‘spirituelle lag’ her.
Ellers kan du læse om det næste tegn, Skytten, her.