(Udgivet i magasinet ‘Horoskopet’ – September 2020)

Den 21. december i år forekommer et historisk skifte mellem indflydelse fra ét element til et andet, når Jupiter og Saturn danner en konjunktion i Vandbærerens tegn. Dette varsler nye tider og et skifte i værdier på globalt plan, der vil vare de næste 200 år.

Nye tider med Saturns konjunktioner

Konjunktionen mellem Saturn og Pluto i starten af 2020 har på ingen måde skuffet. Vi forventede én eller flere store begivenheder. Og det fik vi. Sidst vi så en konjunktion mellem disse to sværvægtere i Stenbukkens tegn, var ved reformationens start i 1500-tallet.

Og ligesom at reformationen dengang varslede en ny tid i Europa, er det da heller ikke svært at få øje på, at der nu varsles nye tider globalt. Det er som om, at intet for alvor vil kunne blive det samme som før. Og mange astrologer har udset sig denne sjældne Saturn/Pluto konjunktion som den overordnede markør for dette skift i tiderne.

Men året slutter af med en begivenhed, der faktisk er mere sjælden end Saturn/Pluto konjunktionen i Stenbukken. Jeg taler her om konjunktionen mellem Jupiter og Saturn i Vandbærerens tegn.

Sidst vi så en eksakt Jupiter/Saturn konjunktion i Vandbæreren, var i 1405 – altså 113 år før den forrige Saturn/Pluto konjunktion i 1518. Årsagen til dette er, at Jupiter og Saturns synodiske cyklus har et utroligt bemærkelsesværdigt mønster. De to planeters (eksakte) konjunktioner finder, stortset, kun sted i ét element i 200 år af gangen. Fx fandt alle Jupiter/Saturn konjunktionerne i perioden fra 1007 til 1207 kun sted i jord-tegn.

De sidste 200 år har konjunktionerne fundet sted i jord-elementet. Men fra og med den kommende Jupiter/Saturn konjunktion, som finder sted d. 21. december 2020 om aftenen, vil konjunktionerne forekomme i luftens element. Forrige gang vi havde et lignende skift i Jupiter/Saturn cyklusserne fra jord til luft, var i 1226 – altså for 794 år siden.

Man kan derfor, med rette, sige, at vi står overfor en ny epoke i luftens element. Og konjunktionen mellem Saturn og Pluto i starten af 2020 kan ses som en katalysator for denne nye epoke.

De 4 elementer

Inden vi gennemgår Jupiter og Saturns tidligere perioder i de 4 elementer, må vi først give en definition på hvad elementerne kan betyde:

Ild: Egenvilje; Oprør; Konfrontation; Individualitet fødes

Jord: Organisation; Opbygning; Det konkrete, praktiske og jordnære; Materialisme; Logik og ‘sund fornuft’; Dét der kan sanses

Luft: Kommunikation; Idéer; Nye strømninger; Diversitet og mangfoldighed; Større lighed

Vand: Perspektiver hinsides det synlige; Tro og overbevisninger; Det abstrakte; Dannelse af billeder, der viser en anden virkelighed

Lad os se på Jupiter og Saturns 200-års cyklusser i de 4 elementer gennem de seneste 1600 år (bemærk, at vi her taler om eksakte konjunktioner). Dette vil kun være en overfladisk gennemgang, som blot fungerer som et spinkelt overblik over disse perioder. Den erfarne astrolog vil bemærke, at der i mange tilfælde er nogle forbløffende sammenfald mellem de historiske perioder og elementernes symbolik.

Jupiter og Saturns elementer gennem 1600 år

Luft: År 392-571

Den vestlige og østlige (Det Byzantiske imperium) del af det romerske imperie splittedes (år 395); Det Romerske Imperium kollapsede (år 476); Europa splittedes i mange dele, som blev styret af små germanske kongeriger; Perioden var generelt præget af migration og politisk ustabilitet i Europa og Asien

Vand: År 571-809

Islam grundlagdes (år 622) og ekspanderede voldsomt de næste 100 år; Buddhismen blev introduceret til Japan og blev gjort til statsreligion i Kina

Ild: År 809-1047

Vikingetiden (ca. 800-1050) var præget af stærk ekspansion i form af plyndring, handel og kolonisering; Vikingernes tro var Asa-troen (en ‘kriger-religion’)

Jord: År 1047-1226:

Etablering af kongemagt og kristendom i Danmark, hvilket markerede en afslutning på vikingetiden; Perioden var præget af økonomisk vækst i Europa; Nye innovative metoder til produktion blev udviklet; ‘Arsenale di Venezia’ blev bygget i Venedig – det var det første og største industrikompleks i verden, indtil den industrielle revolution (den næste periode i jord); Udvikling i byggeteknologi ledte til opførsel af mange katedraler og borge i Europa; Filosofisk debat blev stimuleret af rationalisme og empirisme, inspireret af Aristoteles; De 3 første korstoge (1096-1193)

Luft: År 1226-1425:

Universiteter spredte sig i Europa i 1300- og 1400-tallet; Læsefærdigheder blandt befolkningen steg; Den italienske filosof og teolog Thomas Aquinas var den første til at adskille teologi og filosofi – han gjorde, med andre ord, filosofien ‘selvstændig’; Den engelske ‘common law’ blev udviklet, i forbindelse med studier af romersk lov skrevet i år 533 (forrige luft-periode); ‘Magna carta’ (som begrænsede engelske monarkers magt), blev en etableret del af engelsk jura og lagde fundamentet for førnævnte ‘common law’; Det Byzantinske Rige (med en levetid på over 1000 år) smuldrede langsomt.

Vand: År 1425-1603:

Den italienske renæssance, med kunstnere som Leonardo Da Vinci og Michelangelo; Troen på hekse blev udbredt – med de første domsafsigelser i 1484 (og de første heksebrændinger i Danmark i 1540); Tycho Brahe havde sit virke, og anses for at være grundlægger af moderne observerende astronomi; En markant stigning i opdagelsesrejser til søs (Amerika blev opdaget); Reformationen (og forrige Saturn/Pluto konjunktion)

Ild: År 1603-1802:

Reformationen fortsatte og sluttede i 1648 efter 30-års-krigene (en religionskrig mellem katolikker og protestanter, som gradvist udviklede sig til at involvere flere europæiske stormagter); Oplysningstiden (1690 – 1800), som havde fokus på ‘oplysning’ af individet, så det kunne frigøre sig fra autoriteters magt og få myndighed over eget liv; Perioden sluttede af med to ‘brag’: USA’s uafhængighedskrig og Den franske revolution (opgør med enevælden)

Jord: År 1802-2020:

Etablering af regeringer og øget politisk organisation af samfund; Etablering af Nato, EU og FN; Perioden har været stærkt præget af den industrielle revolution (som dog startede i den forrige periode); Automatisering af arbejdsprocesser; Begrebet ‘kapitalisme’ blev første gang anvendt; Fokus på og værdsættelse af økonomisk velstand; Øget materialisme og forbrugskultur; Fokus på logik og ‘sund fornuft’; Adskillelse af religion og videnskab; Den moderne psykologi opstod, ud fra ønsket om at kortlægge menneskets sind, og hvordan det fungerer; Naturalismen – en litterær periode, der fokuserede på mennesket som biologisk væsen.

Uregelmæssigheder i cyklusserne

Som det fremgår af årstallene, er Jupiter/Saturn cyklussernes perioder i de forskellige elementer ikke på præcis 200 år. Selvom det er tydeligt, at et bestemt element er fremhævet i en periode på ca. 2 århundreder, forekommer der stadig uregelmæssigheder.

I nogle tilfælde ‘svinger’ cyklusserne mellem 2 elementer. Fx havde man i år 769 den første Jupiter/Saturn konjunktion i et ild-tegn i ca. 600 år, efter en periode med konjunktioner i vand-elementet. Men konjunktionen derefter var igen i vand-elementet, inden konjunktionerne bevægede sig fast ind i ild-elementet.

Det seneste eksempel på denne form for uregelmæssighed i Jupiter/Saturn cyklusserne, var i perioden 1981-2000. I 1981 fandt Jupiter/Saturn konjunktionen sted i Vægten (et luft-tegn). I denne periode så vi, blandt andet, et stærkt fremskridt i udviklingen af kommunikations-teknologi. Internettet slog igennem, og computere og mobiltelefoner blev allemandseje – i hvert fald i den vestlige verden. Vi så begyndelsen til sociale medier. Kort sagt tog vores evne til at kommunikere med hinanden et kvantespring fremad.

I år 2000 havde vi imidlertid endnu en Jupiter/Saturn konjunktion i jord-elementet. Dette vil være den sidste af den slags i ca. 600 år. Den markerede altså slutningen på en 200-års epoke i jord-elementet. Man kunne fristes til at tænke, at perioden fra 1981-2000 har givet os en ‘smagsprøve’ på, hvordan den kommende epoke i luftens element kommer til at se ud.

Et skifte i værdier og økonomi

Den amerikanske astrolog Raymond Merriman, der har specialiseret sig i økonomiske cyklusser, beskriver bl.a dette skifte mellem jord-elementet og luft-elementet i en artikel til ISAR’s hjemmeside (International Society for Astrological Research). Han tager især udgangspunkt i det skisma, der synes at være på vej, imellem en, efterhånden, forældet tilgang til økonomi, der bygger på kontrol med ressurser (jord), og en nyere tilgang, hvor ressurserne lettere kan bevæge sig frit igennem markedet (luft).

Han skriver om perioden fra 1981-2000: ‘Berlin-muren blev revet ned, og 300 millioner nye forbrugere blev del af den frie markeds-verdens-økonomi, befriet fra deres tidligere eksistens under kommunisme og dens kontrollerede økonomi, som ikke fungerede’.

Senere skriver han følgende: ‘Man kan i dag observere dette i bevægelsen mod socialisme (en luft-type regering, hvor regeringens intervention forekommer, så alle ideelt er lige og sikrede uanset økonomisk status) og væk fra kapitalisme (et jord-type samfund, hvor privat ejerskab bliver værdsat, og folk bliver belønnet materielt og socialt – med hensyn til status – baseret på hvor succesfulde deres anstrengelser har været)’.

Kontrasten mellem jord og luft

Merriman argumenterer også for, at den seneste Jupiter/Saturn konjunktion i jord-elementet markerer en periode (2000-2020), hvor man ser en konflikt mellem disse to måder at tænke på. Skiftet tilbage til jord-elementet (Tyrens tegn) har givet et tilbagevendende fokus på at bevare det gamle og ‘sikre’, i en sådan grad, at det kommer til udtryk som overdreven konservatisme og forsøget på at få mere magt og kontrol.

Et eksempel på kontrasten imellem disse to 20-års perioder (i luft og jord), kan ses i kontrasten mellem den øgede frihed, som Berlin-murens fald blev et symbol på – og den øgede kontrol og overvågning, som fx krigen mod terror førte med sig.

Merriman påpeger, at mange lande i denne periode har givet opbakning til ledere, der har lovet at re-etablere tidligere tiders forudsigelighed og større sikkerhed – selvom det betød, at give køb på en nyfunden frihed.

Kontrasten mellem jord og luft er altså blevet tydelig i denne 40-års periode, hvor vi har skiftet mellem jord og luft 2 gange. Man kan sige, at de mere negative kvaliteter ved jord-elementet begynder at blive fremhævet. I lyset af dette kunne man antage, at jord-elementet, der må siges at have været med til at opbygge den moderne verden, på ét plan er ved at have udspillet sin rolle – og at vi står midt i et globalt skifte i værdier.

Den kommende epoke i luftens element

Når man befinder sig oppe i ‘luften’ (i overført betydning), ser man tingene oppefra. Derfor må man gå ud fra, at menneskeheden i denne kommende periode i luftens element vil få flere og større perspektiver på den globale situation – især takket være en øget mulighed for udveksling af informationer.

Man kunne håbe, at denne nye epoke i luftens element vil byde på opfindelse af teknologi, der kan rette op på de skader, menneskeheden har forvoldt på miljøet og klimaet i den forgangne periode i jordens element, hvor kapitalismen og jagten på vækst og profit har været en markant drivkraft.

På teknologi-fronten ser det ud til, at vi er på vej mod at udvikle vedvarende energi. I Frankrig udvikles den såkaldte ‘Iter-reaktor’, der skal efterligne Solen – og på sigt kunne levere ubegrænset og klima-venlig energi.

Den nye epoke i luft-elementet kunne meget vel byde på store ideologiske skismaer, og politisk ustabilitet, på samme måde som i den luft-periode, hvor Romerriget faldt. Og da Det Byzantiske Rige (med 1000 år på bagen) også langsomt faldt i den efterfølgende luft-periode, vil det ikke være overraskende at se markante forandringer i de globale magtstrukturer – særligt ikke, når denne nye periode i luft-elementet kommer lige i kølvandet på Saturn/Pluto konjunktionen i Stenbukkens tegn.

Man vil sandsynligvis se, at det gennemsnitlige globale uddannelsesniveau vil blive hævet, og der vil forekomme store nye strømninger af idéer indenfor filosofisk tænkning og lovgivning, som man så det i forrige luft-periode (1226-1425) – alt sammen gjort mere muligt, pga udviklingen af kommunikations-teknologi.

Og det siger næsten sig selv – at et skifte fra ‘jord’ til ‘luft’ vil betyde et skifte fra ‘tyngde’ til ‘lethed’. Økonomiske ressurser vil lettere kunne fordele sig. Distance-arbejde og skiftet fra fysiske butikker til mere online-handel med varer og ydelser vil uden tvivl fortsætte – og transport-teknologi vil i dén forbindelse også udvikle sig. Energi-ressurserne vil sandsynligvis også skifte, fra kul, olie og gas (jord) til mere vedvarende energi fra teknologisk udvikling (luft), som er ‘lettere’, og ikke påvirker Jorden negativt på samme måde .

I overgangsperioden fra jord til luft kunne man forestille sig, at man også ville se nogle af de mindre positive sider af luft-elementet, imens menneskeheden tilpasser sig denne nye energi. Mange vil måske forsøge at implementere idéer og idealer, der lyder gode i teorien, men mangler ‘jordforbindelse’. Vi står muligvis overfor en tid med mange ‘luftkasteller’.

De næste 20 år i Vandbæreren

Det kan være overvældende, at forsøge at overskue de næste 200 år på én gang. Derfor kan vi, ved at se på den kommende Jupiter/Saturn konjunktion i Vandbæreren, snævre vores fokus ind på de næste 20 år. En konjunktion mellem Jupiter og Saturn blev i den klassiske astrologi anset for at ‘sætte tonen’ for de næste 20 år, indtil den næste konjunktion mellem de to planeter.

Og denne gang bliver ‘tonen’ altså sat i Vandbærerens tegn. Vandbæreren er et fast luft-tegn. Den faste dynamik giver vedholdenhed eller ‘stædighed’. Og da luft-elementet repræsenterer det mentale, kunne man tale om, at grundtonen for de næste 20 år blandt andet handler om vedholdende skabelse af nye tankeformer – eller ‘mental stædighed’ – på godt og ondt.

Saturn er den klassiske hersker af Vandbæreren (jeg vil her se bort fra den moderne hersker, Uranus). Man kan sige, at hvor Stenbukken repræsenterer den ‘indadvendte’ side af Saturn (ambition, disciplin og selvbeherskelse), repræsenterer Vandbæreren den ‘udadvendte’ side af Saturn – fx sociale strukturer, sociale spilleregler, langsigtede planer ud fra et større perspektiv, osv.

Dette kan komme til udtryk gennem sociale bevægelser, der ønsker at frigøre store grupper af mennesker. Opgør med ideologier og forældede samfundsstrukturer. En jagt på ‘frihed, lighed og broder-søsterskab’. Og et ønske om at åbne op for større mangfoldighed og udveksling mellem forskellige kulturer.

Da Saturn også repræsenterer ‘kulde’ og ‘eksklusion’, kunne førnævnte karaktertræk ved Vandbæreren også komme til udtryk som kynisk og elitær fanatisme, og ekskludering af grupper af mennesker, der ikke har de ‘rette’ holdninger, samt et forsøg på at indskrænke deres ytringsfrihed, fordi de ikke ‘ved bedre’. ‘Fake news’, propaganda, skjulte dagsordener og generel manipulation gennem sociale- og mainstream-medier kunne også være en mulig manifestation – eller måske en øget bevidsthed om, at disse ting faktisk allerede foregår i ét eller andet omfang.

Hvis vi i de kommende år oplever tumult og kaos globalt, kan det være nyttigt at se denne periode med skiftet mellem 2 element-perioder som en vigtig udviklingsmulighed for menneskeheden – og skiftet til luft-elementet siger altså noget om, hvad mange af de næste oplagte skridt kunne være: Større overblik, bevægelsesfrihed og flere muligheder for alle.

Uanset hvad, er vi privilegerede at leve i en tid, hvor vi får lov til at være førstehånds-vidner til et skifte mellem 2 af disse element-epoker – noget mange generationer af vores forfædre ikke var.