Når jeg beskriver et tegns spirituelle lag, tager jeg som regel udgangspunkt i det ‘spirituelle motto’, som Alice Bailey gav hvert tegn i sin bog “Esoterisk Astrologi” fra 1936.

Og vi er nu nået til Vægtens tegn, hvis motto lyder:

“Jeg vælger den vej, der går mellem de to store kraftlinjer”

Og hvad betyder dét så? At den “vælger en vej”?

Vi kan vel først og fremmest konstatere, at Vægten her er blevet lidt mere handlekraftig. Den træffer rent faktisk et valg! Den er ikke længere bange for at komme til at skuffe nogen, eller skabe ubalancer.

Men hvad er det så for en vej? Altså, vejen der “går imellem de to store kraftlinier”?

(Oprindeligt lød den engelske version: “I choose the Way that leads between the two great lines of force”).

Lad os, for lethedens skyld, dropper ordet ‘linier’, og istedet kalde det for “2 store kræfter”.

Så Vægten vælger en vej imellem 2 store kræfter, der tilsyneladende begge ser ud til at være meget stærke. Ellers ville man vel ikke kalde dem ‘kræfter’ (eller ‘kraftlinier’).

På et psykologisk plan har Vægten en tendens til let at blive meget splittet, når den skal træffe et valg mellem at gå to veje eller dømme til fordel for én af to parter. Den vil, som sagt, helst ikke skuffe nogen. Den ønsker ikke at skabe mere ulighed og ubalance, end der allerede eksisterer i verden. Så den lader sig istedet rive midtover, og vælger en løsning, der er lige dårlig for alle, men også dårlig i det større perspektiv.

Når Vægten er blevet ‘voksen’ og for alvor har påtaget sig det tunge ansvar at skulle vurdere hvad der er det rette valg i enhver situation, er den ikke længere motiveret af at undgå det ubehagelige. Den er nu motiveret af at træffe de valg, der er bedst for helheden.

Og hvad er bedst for helheden?

Ikke altid dét, der er behageligt eller fremstår som en god idé på kort sigt.

Det kunne for et barn virke som en god idé at børste tænder med candyfloss, fordi det smager godt her og nu. På kort sigt kan det måske være en fornøjelse (hvis barnet bedre kan lide smagen af candyfloss end smagen af tandpasta). Men på længere sigt vil det sandsynligvis lede til sygdom i tænderne og resten af kroppen. Og dermed kommer ét dårligt valg truffet ifbm børstning af tænder til at påvirke helheden (hele kroppen)

Og dét ved de voksne. Det er helt åbenlyst en dårlig idé at børste tænder med candyfloss set fra voksne menneskers perspektiv, fordi de fleste voksne tænker i langt større perspektiver end børn. Men derfor kan det, som voksen, stadig være en udfordring at forklare de langsigtede helbredsmæssige konsekvenser, ved at børste tænder med candyfloss, for et barn.

Man kan her sammenligne Vægtens umodne side, der træffer valg for at undgå ubehag, med barnet der børste tænder med candyfloss, fordi det smager godt.

Og Vægtens modne side, der træffer valg ud fra hvad der er bedst for helheden – både nu, og i fremtiden – er den voksne, der, for at passe på det uvidende barns tænder, ender med at købe en tandpasta, der smager som slik, så den i det mindste appellerer til barnets søde tand.

Før eller siden må barnet dog lære, og acceptere, at dét at børste tænder, og generelt at vedligeholde kroppen, ikke altid er et spændende eventyr, men til tider kan føles som en sur pligt. Barnet må lære at acceptere, at livet jævnligt byder på valg der må træffes ud fra et større perspektiv, og ikke kun ud fra hvad der føles godt her og nu.

Dette samme billede, med barnet og den voksne, kan også bruges på et menneskes spirituelle udvikling.

Når man starter med at åbne op for den spirituelle verden, er alting nyt og spændende. Man er måske draget af ting i den ydre verden, der virker behagelige, og som man forbinder med ordet spiritualitet:

Pastelfarver; Røgelse; Drømmefangere; Harpemusik; Hvidt tøj; Blid stemmeføring; Krydret, vegetarisk mad; Indiske ord; Bøger om universel kærlighed; Lange kram; Polyamori; Rejser til mindfulness-retreats; Guru-dyrkelse.

Men i takt med, at man får åbnet op for den spirituelle verden, står skyggerne og venter på en.

…og hvad er ‘skyggerne’ så for noget?

Det er såmænd alle de sider man ikke kan lide ved sig selv, og som man måske har undertrykt. Og når de sider begynder at dukke op, er det ikke ualmindeligt at man kan blive lidt skræmt. Før kastede man sig hovedkulds ud i noget, man troede bare handlede om at tænke positive tanker og sende lys ud til verden. Og pludselig bliver det en udfordring at bevare lyset i hjertet.

Man bliver tvunget til at være REALISTISK – ift hvor hurtigt man kan gå frem i sin spirituelle udvikling.

Hvor meget dominerer ens ego? Og hvor meget plads kan sjælen få?

Den amerikanske astrolog, William Meader, siger, at Vægtens spirituelle lag handler om at finde den ‘rette relation’ til alting i livet.

Jeg vil her påstå, at Vægtens spirituelle lag overordnet handler om to valg:

1. At VÆLGE gå den spirituelle vej

2. At VÆLGE hvilke balance man har, når man går på den vej

Hvad er det så for en balance?

Jo, altså… dét må da være balancen imellem de to store kræfter, eller “kraftlinier”.

Og hvad er de to store kræfter så?

Egoet og Sjælen!

DÉT er i hvert fald to store kræfter, der trækker i ethvert menneske. Og balancen forskydes konstant, i takt med at man som menneske udvikler sig, igennem mange liv. I starten fylder egoet mest – måske fylder sjælen slet ingenting, og vi har at gøre med et menneske, der kun er EGOistisk – tænker kun på sig selv.

Men så snart sjælen får lov til at få bare en lille smule plads i et menneskes liv, bliver der skubbet til balancen.

Valget om at gå den spirituelle vej skal ikke kun tages én, men mange gange. Og for hver gang, bliver balancen mellem Ego og Sjæl rykket en smule.

Vægtens symbolik handler om at finde den sunde balance imellem spirituel udvikling på den ene side (Sjælen) – og tilfredsstillelse af Egoet på den anden side.

Selvfølgelig er målet at vi allesammen skal blive oplyste væsener, der elsker hinanden og aaaaaldrig kunne finde på at gøre en kat fortræd… bla bla bla…

MEN – indtil vi alle kommer i paradis (eller hvad sådan en verden nu måtte kaldes), må vi altså holde balancen imellem Sjæl og Ego på vejen derhen. Og hvor denne balance skal ligge, er et valg vi må træffe, igen og igen.

Og sommetider må vi træffe en beslutning om, at gå et niveau højere i vores spirituelle udvikling og samtidig et lag dybere i vores skygger.

Så Vægten har altså (som sagt) at gøre med to typer valg:

1. At VÆLGE – igen og igen – at gå den spirituelle vej

2. At VÆLGE – igen og igen – balancen mellem de to store kræfter (Sjæl og Ego) man har på vejen derhen

Det første valg er det mest radikale, hvor vi rækker ud mod mere lys, men dermed samtidig også åbner op for at få oplyst vores skygger.

Det andet valg handler om at finde balancen igen efter hvert eneste af de radikale valg.

Hvis en forælder ser sit barn børste tænder med candyfloss, må det træffe et radikalt valg på barnets vegne, der lyder: “Du må aldrig mere børste tænder med candyfloss”!

MEN – hvis barnet skal have tid til at vænne sig til tanken, kan forælderen finde en midlertidig balance for barnet, ved at købe tandpasta der smager som slik, men ikke indeholder sukker. På den måde skader barnet ikke sine tænder, og overgangen fra candyfloss til fornuftig tandbørstning kommer til at føles knap så voldsom.