Jeg startede med at skrive denne serie, om de 12 stjernetegn, for et år siden. Dengang stod Solen i Vædderens tegn. Det gør den snart igen. I aften kl. 22.24, for at være mere præcis.
Vædderen siges at være det første af de 12 tegn. Og Fisken er det sidste.
Fiskens spirituelle motto lyder:
“Jeg forlader Faderens hus, og idet jeg vender tilbage, frelser jeg”.
Dette motto har en meget klar parallel til historien fra bibelen om “den fortabte søn”.
I historien forlader en søn sin velhavende far, og ødsler alle de penge, han har fået med fra ham, bort. Han ender med at blive så fattig, at han er nødt til at overnatte i en svinesti. Der sover han hver nat, indtil han en dag beslutter sig for, at vende hjem til sin far. Og da hans far ser ham vende hjem, løber han sin søn i møde, med kærlighed og åbne arme.
Historien – eller ‘lignelsen’, som det vidst nok hedder – kan tolkes som, at sønnen, der forlader sin fars hjem, er som en sjæl, der adskiller sig fra ‘Gud’ (eller hvad man nu kalder det), og ender med beslutte sig for at vende hjem til ‘Gud’, efter at have været igennem en masse strabadser.
Man kan sige at sønnen – og sjælen – i en periode glemmer deres ophav – og synker ned i et dybt mørke. Mens de er synket allerdybest ned i mørket, husker de så en dag, hvor meget lys der var, der hvor de kom fra. Og de beslutter sig så for, at vende tilbage til lyset. Man kan sige, at de er blevet ‘mættet’ af mørket. De har fået de oplevelser og den kontrast til lyset, som de havde brug for.
Og dette, kan man sige, er den dybe, spirituelle betydning af Fiskens tegn.
Når Fisken har fået arbejdet med sine grænser, og lært at bevare ét ben i virkeligheden, har den evnen til følgende:
At minde de folk omkring den, der går igennem svære ting – der går rundt i et ‘mørke’, så at sige – at der er lys for enden af tunnellen. At der er håb. At vi alle har det samme ophav, som er fuldt af dette lys og håb. Og at der i dette ophav er noget (om man så kalder det ‘Gud’, ‘Allah’, eller andet), der tager imod os alle med kærlighed og åbne arme, hvis vi bare beslutter os for, at gå det i møde.
Når Fisken selv har lært sit eget indre mørke at kende, og har besluttet sig for, at gå imod lyset og håbet (når den har forladt ‘svinestien’), kan den hjælpe andre med at gøre det samme.
Vædderen er det næste tegn efter Fisken. Alice Bailey beskrev Vædderen som “de guddommelige tankers fødested”. Og derfor er det meget passende at Vædderens tegn kommer lige efter Fiskens tegn. For Fisken viser vejen til det ‘guddommelige’ – og Vædderen starter noget nyt, der kommer som en impuls fra det ‘guddommelige’.
Så selvom Fiskens tegn kan siges at være det ‘sidste tegn’, er det altså ikke enden. Det er blot slutningen på én cyklus – og forberedelsen til starten på en ny.
Tak fordi du læste med 