Skorpionens spirituelle motto er: “Kriger er jeg, og fra kampen står jeg sejrrig frem”

Der er en ingen tvivl om, at Skorpionen ofte har lidt af en ‘kriger’ i sig. På en dårlig dag kan Skorpionen nære stor mistillid til sine omgivelser og være på vagt overfor eventuelle angreb. Dette kan lede til tendenser til at ryge ind i både store og små kampe om magt med andre.

Så når man læser Skorpionens motto, kunne man fristes til at tro, at de ‘kampe’ Skorpionen træder sejrrig frem fra, er endnu en af disse magtkampe.

Men det er det altså ikke!

Hvilken ‘kamp’ er der så tale om?

Alice Bailey skrev følgende om Skorpionen i sin bog “Esoterisk Astrologi” fra 1936:

“I Skorpionen findes personlighedens død med dens længsler, begær, ærgerrighed og stolthed”.

“…i Scorpio besejres og overvindes personligheden fuldstændigt (…) Begæret tilintetgøres”

…HOLD da op…!

Dét var en noget anden – men også langt dybere – beskrivelse af den kære Skorpion, og dens indre krigers sande funktion.

Citaterne ovenfor taler helt klart om en kamp der finder sted, og hvor én vinder, og en anden taber – og ligefrem ‘dør’.

Men når Skorpionens sande, spirituelle væsen kommer til udtryk, handler kampen ikke længere om de kampe man tager med og mod andre – men derimod kampen med sig selv og sine skygger.

I moderne sprog kalder vi denne kamp for “terapi”.

De der har gået i terapi ved, at det bestemt ikke er for svage sjæle. Det er en indre proces, der kræver dyb dedikation.

Skorpionen må her konfrontere sin naturlige tendens til mistillid og frygt for at blive svigtet eller forrådt, eller for at andre misbruger deres magt. Disse tendenser kan afholde Skorpionen fra, at forstå hvem den er – eller hvem den kunne blive, hvis den går dybt nok.

Som jeg skrev i forrige i indlæg, handler Skorpionens tegn om at gå ‘hinsides’ den man tror man er.

I Vægtens tegn fik Vædderen et nogenlunde definitivt svar på spørgsmålet: “Hvem er jeg”:

Svaret var, kort sagt: “Jeg er mig – og ikke de andre” – hvilket kan virke logisk når man først ved det.

I Skorpionen begynder man så at gå “udover rammerne” for den man fandt ud af man var. Man finder et ‘jeg’, der ikke blot er defineret ud fra hvad man ikke er. Det er et ‘jeg’ der gemmer sig i ens egne skygger. Så længe de sider man ikke ønsker at se forbliver skjulte i skyggerne, vil en stor del af ens ‘jeg’ også være forblive skjult

I dybdegående terapi handler processen om at gøre disse skygger synlige, og langsomt integrere dem i ens billede af, hvem man selv er. Det vil altså sige, at man ikke skal kæmpe imod skyggerne. Man skal derimod lade dem vise sig.

‘Kampen’ handler om, at turde gå ind i mørket, sænke sine parader (eller ‘nedlægge sine våben) og lade mørket fylde ALTING – for en stund – for bagefter at kunne gå triumferende ud af mørket igen, med en følelse af sejr, der ikke udspringer af en kamp mod andre. Det er dog heller ikke en kamp MOD sig selv – men istedet en kamp MED sig selv. En kamp der kræver et stort mod.

Alice Bailey skrev også: “Fra erindringens urgamle dyb, fra en dybt rodfæstet fortid, (…) fra menneskehedens og det enkelte menneskes underbevidsthed (…) dukker der op fra det enkelte menneskes tidligere tilværelser og erfaring den totale sum af alle instinktive tilbøjeligheder, af alt nedarvet blændværk (“illusioner”) og af alle afskygninger af forkerte mentale holdninger”.

For hvert liv vi lever, og har levet indtil nu, har vi gjort en masse erfaringer som vi har lært af – men vi har også fejet en masse ting ind under gulvtæppet. Når Skorpionen tager ud på sin spirituelle mission, begynder den at rydde op i alle de illusioner og ‘forkerte mentale holdninger’ vores menneskelige instinkter har af affødt.

I takt med at Skorpionen får ryddet op i alt dens ‘karmiske vraggods’, bliver den mere og mere i stand til at gennemskue dét buddhisterne kalder “Mayas slør”. Maya er illusionen om, at den fysiske verden og kroppen er det eneste eller vigtigste for vores eksistens på jorden.

Bailey skrev: “Skorpionen er det store stjernebillede, der markerer vendepunktet såvel i menneskehedens liv som i det enkelte menneskes”.

Det vendepunkt hun henviser til her, er processen med at give helt slip på at identificere sig med den ydre verden, så sjælen kan ‘komme til’.

Denne proces tager, som nævnt, mange liv. Så bare fordi man er Skorpion, skal man altså ikke føle et stort pres på, at man nødvendigvis skal nå at blive “oplyst” i dette liv 🙂

Skorpionens modsatte tegn er Tyren. Alice Bailey skrev noget interessant om forholdet imellem modsætningen og vekselvirkningen imellem Tyren og Skorpionen:

“Begæret i Tyren bliver til åndelig stræben i Skorpionen. Erfaringens mørke i Skorpionen bliver til oplysning i Tyren”.

Skorpionen hjælper altså Tyren med at forvandle begæret efter at undgå det ubehagelige, og kun få det behagelige, til et ‘begær’ efter det åndelige liv istedet.

For et halvt år siden skrev jeg, at “før Tyren kan se lyset, er den først nødt til at turde se mørket”.

Og mørket – eller ‘erfaringens mørke’ – kan Skorpionen hjælpe Tyren med at se.

Tyren skal altså turde at se MØRKET, før den kan se LYSET.

Jeg kommer her med en påstand om, at det modsatte også gælder: Skorpionen må lære at se LYSET før den kan se MØRKET. Jeg vil gå så vidt til at sige, at Skorpionen skal “turde” at se lyset.

Jeg skrev i forrige indlæg, at Skorpionen må starte med at se sine egne skygger – og at den derefter vil kunne hjælpe andre med at gøre det samme.

For at se på sine egne skygger, er man nødt til at finde en form for ‘forsikring’ om, at andre ikke vil angribe en, så snart man sænker sine parader.

Den forsikring Skorpionen må finde, finder den ved at se LYSET. At tro på, at der er godhed i verden, og at der er en dybere mening med, at vi alle må vandre igennem ‘erfaringens mørke’, før dét lys viser sig i den ydre verden.

For at tro på dette, må vi starte med at tænde lyset i den indre verden – i vores hjerter.