I mit forrige indlæg om Stenbukken, skrev jeg om hvordan Stenbukkens symbolik handler om at ‘bestige bjerge’. Det kan både være bjerge i den ydre verden, i form af ambitioner og mål man ønsket at opnå – OG – bjerge i den indre verden, i form af indre arbejde.

I dette indlæg vil jeg komme mere ind på hvad Stenbukkens næste skridt på vejen er, når den ikke længere se de ydre bjerge, men derimod de indre bjerge, som de vigtigste.

Alice Bailey skrev i 1936 bogen “Esoterisk Astrologi”, hvori hun gav hvert af de 12 stjernetegn et ‘spirituelt motto’. Så Stenbukken fik selvfølgelig også et.

På engelsk lød dette motto: “Lost Am I In Light Supernal, Yet On This Light I Turn My Back”.

Dette blev i den danske udgave oversat til: “Hensunken er jeg i overjordisk lys, og vender dog dette lys ryggen”.

Man kunne så diskuttere om ordet “lost” burde oversættes til “fortabt” (istedet for “hensunken”). Nogen bruger også ordet “badet”, så sætningen lyder: “Badet står jeg i overjordisk lys…”.

Uanset hvad, siger mottoet altså noget om, at Stenbukken befinder sig i et lys, der er så strålende og måske endda overvældende, at den er totalt omsluttet af det.

Hvor har Stenbukken fundet dette lys?

På toppen af bjerget selvfølgelig!

Men…. hvorfor vender den så lyset ryggen? Jeg mener… den har jo sandsynligvis brugt reeet lang tid på at nå op til toppen, hvor den kan se dette lys. Så…. hvorfor?

Først er det nok vigtigt at prøve at definere HVAD det er for et lys, Stenbukken finder på toppen af bjerget.

Alice Bailey skrev følgende: “De store erfaringer på de forskellige bjergtoppe, der fortælles om i Bibelen, har alle med Stenbukken at gøre. Moses, lovgiveren på Sinai-bjerget (…) der pålægger folket karmaloven”.

Baileys tekst sammenligner Stenbukkens spirituelle proces med Moses, der kom ned fra Sinai-bjerget med de 10 bud, skrevet på stentavler. Ifølge historien, havde Moses fået de 10 bud fra Gud selv. Moses stentavler var altså guddommelig visdom nedskrevet på stentavler, så de kunne blive videregivet til jøderne.

Man kan sige, at Moses bragte indsigter, han havde fået på toppen af bjerget, ned til mennesker, der ikke selv havde besteget bjerget.

Hvis vi igen skal vende tilbage til Stenbukkens tegn – hvad er så det overjordiske lys, Stenbukken vender ryggen?

Det må vel være en form for ‘guddommelig’ visdom eller bevidsthed. En forståelse af livets store sammenhænge, som de fleste af os endnu ikke fatte.

Men – hvorfor vender Stenbukken så det overjordiske lys ryggen? Når den nu endelig har fundet det?

Det er for at bringe de indsigter, det overjordiske lys har givet den, videre til andre mennesker, der endnu ikke har besteget de indre bjerge, som Stenbukken har nu har besteget.

En opdagelsesrejsende, der opdager et hidtil ukendt område, laver et kort over vejen derhen, så andre senere også kan finde dette nyopdagede område, når den opdagelsesrejsende er vendt hjem med kortet.

De indsigter Stenbukken bringer med sig fra toppen af bjerget, fungerer på samme måde som et ‘landkort’, der skal vise vejen op til toppen. De er en opskrift på hvordan man bestiger dette sidste indre bjerg, hvor det overjordiske, guddommelige lys kan findes på toppen.

Denne opskrift kunne f.eks komme i form af regler eller ‘love’, ligesom i historien med Moses.

Opskriften siger altså: “Gør sådan, sådan og sådan – og så skal du nok finde op til toppen af bjerget – før eller siden”.

I buddhismen taler man om “Boddhisatvaer”, som er oplyste væsener, der tidligere har været mennesker, men nu har nået Nirvana, og derfor ikke længere behøver at lade sig genføde som mennesker på jorden – men alligevel vælger at lade sig genføde, fordi de ønsker at hjælpe andre mennesker med at blive oplyste og nå Nirvana.

Nogle buddhister vælger endda at afgive et “Boddisatva-løfte” om, at når de en dag har opnået oplysning, at de da nok skal vende tilbage til jorden, for at hjælpe resten af menneskeheden med at opnå samme oplyste tilstand.

Sådan forstår jeg den spirituelle Stenbuks symbolik: Den er som ét af de mennesker, der, inden det begav sig ud for at bestige de indre bjerge, lovede, at det nok skal komme tilbage når det har nået sit mål – så det kan hjælpe andre med at bestige deres egne indre bjerge.

Den indvielse Stenbukken har fået fra mødet med det overjordiske lys, bliver ført videre i Vandbærerens og Fiskens tegn. Men mere om det i mine kommende indlæg