Blandt astrologer kaldes FORÅRS-JÆVNDØGN også for ‘Astrologisk Nytår’. For på dette tidspunkt på året går Solen ind i Vædderens tegn. Vædderen ses ofte som det ‘første’ af de 12 stjernetegn.

OM VÆDDEREN bruger man ofte ord som:

Pioner; Uafhængig; Viljestærk; Lederskab; Aktiv; Energisk; Handlekraft; Kampgejst; Agressiv; Ærlig; Konfronterende; Direkte; Dristig; Utålmodig; Impulsiv; Instinktiv; Overilet; Kortluntet; Konkurrerende, osv…

Disse stik-ord er som taget ud af en vilkårlig bog om astrologi for begyndere. Ordene beskriver hvordan Vædderen er, kan være eller har behov for at være. Man kan sige, at de beskriver Vædderen psykologisk – men set udefra. Ligesom man ville beskrive en forsøgsperson i den behavioristiske psykologi.

Stikordene giver dog ikke nogen dybere psykologisk forklaring på hvorfor Vædderen kan være sådan.

I mit forrige indlæg beskrev jeg hvordan man kan se de 12 stjernetegn som en udviklings-cyklus, der starter med Vædderens tegn.

Vædderen er som et ‘BIG BANG’, som en populær teori om universets opståen kaldes: Der opstod ‘noget’ ud af ingenting. På samme måde kan man sige, at Vædderen er opstået ud af ‘ingenting’.

Den kommer fra opløsningen og intetheden i Fiskenes tegn. En intethed svanger med potentiale. Et kæmpe ocean af muligheder. Og ud fra dette potentiale – dette hav af muligheder – er Vædderen opstået. Vædderens eksistens er som en “undfangelse” i dette store kollektive hav af anonyme vanddråber. Den er som en dråbe fra dette hav, der forsøger at adskille sig og gøre sig separat fra havet.

På mange måder kan man derfor sige, at Vædderen er ‘blind’. Den kommer fra intetheden – og må konfrontere uvisheden der ligger foran den.

En uvished der er afspejlet i følgende 3 spørgsmål:

1. HVOR er jeg?

2. HVEM er de andre?

3. HVEM er JEG?

Vædderen må lære at blive bevidst om sig selv gennem mødet med… nej, gennem KONFRONTATION med sine omgivelser, så den lærer HVOR den er, HVEM de andre er – og dét der så er tilbage: Hvem den SELV er.

Vædderen kender som udgangspunkt ikke svaret på disse 3 spørgsmål. Derfor søger den så mange oplevelser, og møder med folk omkring sig, som muligt. Den har brug for enormt meget spejling fra sine omgivelser.

På den måde kan man sammenligne stjernetegnet Vædderen med dyret af samme navn. Tænk på en vædder af kød og blod, der stanger sine fjender (eller dem, den tror er dens fjender). Den gør det i blinde – den bukker hoved forover, og løber med hornene først imod sit mål.

Vædderens tegn er i sin essens impulsiv og handler instinktivt. Den er ureflekteret. Den stopper ikke op og analyserer og stille de dybeste spørgsmål. Men dét er også dens force – den lader sig ikke hæmme af perfektionisme eller “analyse-lammelse”.

Vædderen er drevet af viljen til at “blive” det, den VED den kan blive!

Men Vædderen er også splittet – mellem længslen efter det store hav muligheder den kommer fra på den ene side – og på den anden side længslen efter at blive defineret, opbygge en identitet, og få svar på spørgsmålet om, hvem den SELV er, relativt ift. dette store hav.

Et andet aspekt af denne splittelse handler også om, at så snart Vædderen bliver defineret, må dens ‘jagt’ jo nødvendigvis stoppe. Det blinde fremstød mod den uvisse fremtid må før eller siden slutte, og Vædderen må ‘stå stille’ – og dét har den ikke lyst til!

I DEN KLASSISKE ASTROLOGI sagde man, at Solen er ‘ophøjet’ når den står i Vædderens tegn (som den gør nu, ved Forårs-jævndøgn).

Vædderens tegn starter som sagt ved forårs-jævndøgn, hvor lyset begynder at “vinde” over mørket. Solens tid på himlen begynder at blive længere end mørkets – i hvert fald på vores breddegrader, hvor den vestlige astrologi er udviklet.

I den klassiske astrologi repræsenterede Solen “Ånden”, “Sjælens instrument”, eller “Intelligent lys”. Det skal dog siges, at disse ord er oversat fra en engelsk tekst, som selv er en oversættelse af en old-græsk tekst. Derfor betyder disse ord muligvis noget lidt andet i dag, end de gjorde for 2000 år siden.

Man kan dog se ordet “ånd” som et ‘ideal’ man stræber efter. Vædderen mærker denne ‘ånd’, da den kommer lige fra fiskenes tegn. Den mærker den som en ‘skæbne’ – et kald, en søgen, en mission. Som at universet opfordrer den til at gå på eventyr.

Så selvfølgelig hører Vædderens tegn til denne tid på året, hvor dagene begynder at blive længere. Foråret er en tid, der ofte er forbundet med noget ungdommeligt, optimistisk, naivt og en barnagtig entusiasme – som alle passer godt på essensen af Vædderens tegn.

VÆDDEREN KAN VIRKE SELVCENTRERET, men… den har faktisk endnu ikke et ‘jeg’, som den kan være centreret omkring. Den er, som sagt, ubevidst om sig selv. Og fordi den er ubevidst om sig selv, er den også ubevidst om sin enorme kraft. Derfor skal man ofte slet ikke tage Vædderens rundsave på albuerne personligt.

Vædderen må møde en masse begrænsninger og modstand i sit liv, så den kan få den spejling, som den er dybt afhængig af. Denne spejling har to formål:

1. Vædderen udvikler sit mod til at kæmpe imod og stå op for sig selv, og sin indre mission

2. Vædderen får slebet sine kanter, og defineret hvor den selv slutter, og andre starter. Dermed lærer den også ydmyghed

Du kan læse om Vædderens ‘spirituelle lag’ her.
Ellers kan du læse om det næste tegn, Tyren, her.