For at Vædderen kan overgive sig til en højere ( = ‘guddommelig’) vilje, og få mulighed for at udleve sit sjælelige formål, må den lære af det tegn der står modsat i Zodiakken, som er Vægtens tegn (markeret på illustrationen).
Vægtens symbolik handler bl.a om at ‘lytte’ til input fra omgivelserne, og afveje sine handlinger ift helheden. Kort sagt: At være strategisk.
Vædderen har, som tidligere nævnt, et enormt stort behov for spejling fra sine omgivelser. Dette hjælper den med at blive mere bevidst om HVOR den er, HVEM de andre er, og HVEM den selv er.
Før eller siden må Vædderens blinde fremstød imod sine omgivelser bremses (delvist), og blive afbalanceret, så Vædderen kan finde og definere den ‘rette relation’ til sig selv, andre og verden i sin helhed. Den må lære at ‘sam-arbejde’.
Vædderen kan på den måde transformere sin enorme kraft, og mod til at handle, til… ‘noget andet’. Hvad dette ‘andet’ så er, ved Vædderen faktisk ikke. Den er ikke bevidst om det til at starte med. Derfor kan Vædderen både have en længsel efter at finde ud af hvad dette ‘andet’ er – men også en enorm indre modstand, og endda angst, for det på samme tid.
Vædderens ubevidste frygt kan nemlig være, at så snart den er blevet bevidst om sig selv og sine omgivelser, da vil dens drivkraft forsvinde, fordi nu er ‘jagten’ jo slut. Dette vil da muligvis også kunne opleves som en lille ‘ego-død’ for Vædderen. Men det er først på dét tidspunkt, at den for alvor kan komme til sin ret. Det er først da, at Vædderen kan udleve sit egentlige formål, som jeg beskriver herunder.
Alice Bailey skrev i sin bog “Esoterisk astrologi”, at Vædderen er de “Guddommelige tankers fødested”. I et esoterisk perspektiv er Vædderens formål nemlig at modtage ny inspiration og idéer fra eksistensens højere planer, og plante disse nye tanke-frø i verden og i andre mennesker.
Det er dét den skal bruge sin kraft, og sin nyfundne bevidsthed om hvordan den mest optimalt kan spille sammen med omgivelserne, til. Vædderens personlige kraft skal bruges til at facilitere en guddommelig kraft, der er uendeligt meget større end Vædderen selv.
Man kan sige, at Vædderen her går fra at være utålmodig, rastløs og ‘impulsiv’, til i stedet at ‘modtage impulser’, som den kan bruge sin handlekraft til at handle på og føre ind i verden. Den går fra at igangsætte med sine egne impulser, ud fra egne behov, til at igangsætte “gudernes vilje”, for at kunne hjælpe menneskeheden.
Den hjælper ved at bane vejen for nye paradigmer i den kollektive bevidsthed. Vædderen er en “stemme” for disse nye paradigmer.
Og DERFOR er den nødt til at være så kraftfuld, som den er!
Fra Baileys bog: “Vædderen leverer (…) til vort solsystem ild (elektrisk ild) og Guds dynamiske væsen, som i sig har kvaliteter som omsorgsfuld og nærende varme, men også ild, der brænder og destruerer”.
Man kan sige, at det næsten ligger i Vædderens skæbne at den MÅ opleve konfrontation i én eller anden grad i sit liv, for at kunne blive bevidst om sin egen kraft, og om sin plads i universet. De konfrontationer kan så være mere eller mindre dramatiske eller krigeriske. Men de vil ikke desto mindre ofte være ukomfortable i én eller anden grad.
Vædderen er ofte nødt til at få denne type erfaringer på det personlige plan, for at den kan blive robust nok til at påtage sig opgaven som pioner, der skubber til verden med nye impulser og idéer. For den slags vil næsten altid møde modstand. Nye impulser i verden vil ofte være lig med, at dele af den etablerede orden i verden vil blive udfordret, og muligvis dø med tiden, fordi der ikke længere er brug for dem, da de er blevet erstattet af de nyere impulser.
Nye idéer skaber ‘forstyrrelser’ – eller ‘disruption’, som man siger på engelsk. Så på mange måder kan nye idéer altså blive opfattet som en krigserklæring, hvis de fx truer en veletableret stor virksomhed, der hidtil har tjent sine penge på gamle idéer, der efterhånden er håbløst forældede. En sådan virksomhed vil typisk forsøge at kæmpe imod den udvikling, som én eller anden Vædder-type har sat i gang med sine ‘smarte idéer’ – så længe virksomheden altså kan kæmpe imod.
For virksomhedens ejere, der måske ikke har fulgt med tiden, vil denne konfrontation med nye paradigmer, der langsomt, men sikkert, undergraver virksomhedens eksistensgrundlag, kunne opfattes som meget brutal. Især hvis de ikke selv er gået igennem den samme proces, som Vædderen må gå igennem, der handler om at blive mere bevidst, spille sammen med omgivelserne, og forstå den udvikling der sker omkring dem.
På mange måder kunne man derfor også sige, at Vædderens symbolik, på sit højeste plan, handler om at “følge med tiden”.
Jeg vil her slutte af med dette citat fra Alice Bailey, som jeg mener beskriver min sidste pointe meget godt:
“Gennem krigens og stridens brændende processer (…) sker en nødvendig renselse. Den samme renselse, men denne gang gennem klarsyn, kommer til det udviklede menneske gennem (…) det indre oplysende princip, der frigør tanken, styrer menneskets vej gennem livet, og gør det muligt for ham at blive bevidst om den guddommelige plan, der ligger til grund for alle hans brændende erfaringer”.